Suså Distrikt

Suså Distrikt

KFUM-Spejderne i Vest- og Sydsjælland

Velkommen

Suså Distrikt er KFUM-Spejdernes regionale samlingspunkt for de lokale spejdergrupper på Vest- og Sydsjælland, vi dækker altså et område der strækker sig fra Høng i nord til Næstved i syd.

Suså Distrikt har et mål om at fremme fællesskabet på tværs af de lokale spejdergrupper samt resten af spejderverdenen, herunder andre grupper, distrikter, spejdercentre og korpset. Derudover faciliterer vi i distriktet arrangementer og aktiviteter for distriktets spejdere og ungdomskurser for alle KFUM-Spejderne i Danmark. Se hvad vi har gang I under afsnittet kalender.

Leder du som forælder efter en spejdergruppe til dit barn, er I meget velkommen i en vores fantastiske grupper. Se hvilke grupper vi har i afsnittet grupper, her kan du nemlig finde deres kontaktoplysninger, adresse og egne hjemmesider.

Det er Distriktsstaben i Suså Distrikt der står bag denne hjemmeside. Her kan du som leder i distriktet finde vores kalender med kommende begivenheder som f.eks. distriktsturneringen, vores rådsmøder eller gamle referater samt kontaktoplysninger på distriktsstaben. Hvis du som leder mener der mangler noget på hjemmesiden, er du altid velkommen til at kontakte distriktsstaben.

Vi har desuden en Facebook-gruppe for alle spejdere i distriktet: ‘KFUM-Spejderne i Suså Distrikt‘. Gruppens formål er at være et forum hvor spejdere, ledere og distriktsstaben nemt kan komme i kontakt med hinanden, brug derfor endelig gruppen til at inspirere hinanden til gode møder eller tips og tricks til den fede tema-weekend med spejdergruppen.